top of page
Forfatters billedePeter Munch Andersen

Hvordan skaber man verdens bedste arbejdsplads?



Novo Nordisk er netop kåret som verdens bedste arbejdsplads. Og alle der kender nogen, der arbejder hos/ for/ med Novo Nordisk er tydeligvis stolte over samarbejdet. Med rette. Det ER en god arbejdsplads. Men hvad skal der egentlig til for at skabe verdens bedste arbejdsplads?


Jeg besøgte Novo Nordisk første gang i 80’erne, mens jeg gik på Handelshøjskolen i Århus. Et af mange værdifulde indspark var et imponerende organisatorisk setup, hvor HR havde 2-3 såkaldte ”runner up” til alle vigtige stillinger.


Hvis A stopper, står X klar i kulissen. Og hvis ikke X passer ind i ligningen, har vi Y, som i givet fald erstattes af B.


Men kan man sætte verdens bedste arbejdsplads på formel?


Nej, naturligvis ikke.


Den vigtigste ingrediens er derfor ledelsens indstilling til, hvordan vi i fællesskab skaber en velfungerende work/ life balance, for alle medarbejdere.


Dernæst skal HR naturligvis klædes på til at kunne hjælpe medarbejderne med at forme et arbejdsliv, der er optimalt for den enkelte.


Det er måske utopi!?


Og dog. Det har aldrig været lettere at inddrage medarbejderne i, hvad de ser som de vigtigste elementer i et godt arbejdsliv. Og det gør de fleste HR-afdelinger heldigvis løbende.


Så, hvordan bliver man verdens bedste arbejdsplads?


Ja, hvis du vil have den officielle titel fra Best Places to Work, der netop har kåret Novo Nordisk som det bedste sted at arbejde i 2022, skal du købe en certificering og leve op til deres formel. Slutresultatet er naturligvis CELEBRATION. De tilbyder en global platform – både online og i levende live – hvor du kan fejre indsatsen over for medarbejdere, partnere og andre interessenter.


Inden da er der lige 7 faser, du skal igennem for at leve op til deres udvælgelseskriterier. Et af dem er deres dybdegående Employee Survey, hvor de måler Employee Engagement.


De glemmer bare et enkelt, men særdeles vigtigt element: Mennesket - og livet uden for arbejdet.


Som vores pt mest fremtrædende livsfilosof, Morten Albæk, så enkelt og elegant formulerer det:


Når vi engang skal herfra, står der kun én kiste i kirken. Der er ikke en kiste til arbejds-Morten, familie-Morten og venne-Morten. Vi indeholder alle sammen mere end et arbejdsliv.

Når virksomheder evaluerer på medarbejdernes trivsel, handler det derfor ikke kun om livet på selve arbejdspladsen, men HELE livet.



Morten fortsætter med, at vores største gave er:


”…muligheden for at dvæle ved og reflektere over, hvorvidt de eksistentielle hegnspæle, der er blevet rejst af det sprog, vi bruger og af den kultur og det samfund, vi lever i, flugter med


den person, vi ønsker at være og det liv, vi ønsker at leve.”

Altså ikke bare på arbejdspladsen.


Men har HR ansvar for, hvordan vi lever vores liv, når vi ikke er på arbejde?


Både ja og nej.


Det primære er naturligvis rammerne på selve arbejdspladsen – og derhjemme, hvis vi også arbejder hjemmefra. Det kunne derfor være ideelt med en 360 graders tilgang til vores kollegers ve og vel, så alle går glade på arbejde hver dag.


Det måler vi naturligvis på løbende:


Målet for den optimale HR-indsats blev engang formuleret meget nobelt af en fremsynet HR-chef:


Vores medarbejdere er kun til låns. Jeg vil gerne sende dem alle sammen berigede hjem til deres familier.

Det er da en fantastisk hensigt. Desværre er det nok de færreste af os, der har mere overskud efter en lang arbejdsdag. Så har det i hvert fald været en særdeles værdifuld en af slagsen.


Det ville jo være optimalt – også for HR – at kunne tilbyde alle medarbejdere værktøjer til at leve det liv, de ønsker.


Hvem vil ikke gerne stå bag verdens gladeste arbejdsstyrke?


Det vil vi helt sikkert gerne.


Derfor har vi også en helt anden tilgang til, hvad der skal til – for den enkelte medarbejder – så alle på arbejdspladsen går glade til og fra arbejde.


I hvor høj grad giver dit arbejde dig øget selvværd og arbejdsglæde?

…er blot et af de specielt udvalgte spørgsmål, vi stiller dine kolleger i bestræbelserne på at inddrage dem i opgaven med at skabe verdens gladeste arbejdsplads. Det er nemlig en fælles opgave, som ikke kun udspringer fra ledelsen.


Vi måler derfor løbende på, om dine kolleger rent faktisk lever det liv, de ønsker at leve – og om de føler, at de skaber værdi hver dag.


Vi efterspørger også løbende forslag til, hvordan vi kan blive bedre til at skabe de optimale rammer for den enkelte medarbejder – men også hvad han/ hun selv kan bidrage med.


Det handler om at være oprigtigt nysgerrig


Vi indleder altid med:


Set med dine øjne, hvad er da den største udfordring, som vi som organisation står over for lige nu - med ét eller få ord?

Dermed får vi sat ord på, hvad der skal til for at skabe en sund og effektiv arbejdsplads, med medarbejdernes egne ord.


Derfor tør vi også garantere, at medarbejderne kommer til at elske den optimeringsproces, som vores rapport afføder - for de har selv været med til at formulere den.


Over halvdelen af vores respondenter tilføjer til sidst:


Tak, fordi I fik mig til at stoppe op og reflektere over mit liv - og hvad der skal til for at gøre mig til et gladere menneske.

Så bliver vi glade.


Sådan får du verdens gladeste kolleger


Kontakt os og få en smagsprøve på, hvordan du involverer dine kolleger i en samlet rejse mod at opnå det, der er vigtigst for dem – respektivt og i fællesskab. Det koster ikke noget – og det gør os glade.



5 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page