top of page
Forfatters billedePeter Munch Andersen

Hvordan skaber man en fælles kultur i virksomheden – uden 'os & dem'?


Det spørgsmål har interesseret mig siden mit første rigtige job som marketingchef i 90'erne, hvor vi havde en afdeling på Fyn – og de var ikke som os. I stedet for at fokusere på alle forskellene er jeg sikker på, at vi kunne have lært meget af dem!


Siden da har jeg arbejdet med både små og store virksomheder – og de har altid været opdelt i os-og-dem. Især de globale virksomheder, hvor hovedkontoret lå i Danmark.


En gang i USA havde HR netop været forbi med de nyeste regler for ’god adfærd’. Medarbejdernes reaktion var: "Folk på hovedkontoret i Danmark aner IKKE, hvad det vil sige at drive forretning i USA!"


I et andet firma ringede jeg til marketingdirektøren i Australien forud for en stor kampagne. Han svarede:


"Ringer du fra Danmark for at finde ud af, hvad VI har brug for?? Det er første gang. De har aldrig interesseret sig for os!!”


Men det er ikke kun den geografiske spredning, der deler os i 'os-og-dem'. Jeg har utallige gange hørt sælgere sige, at Marketing ikke aner, hvordan det er ude i marken blandt kunderne. Ligeledes er produktionen ofte træt af sælgere, der lover "guld og grønne skove".


Så hvad skal der til for at samle hele virksomheden?



Min første tanke er: En fælles vision. En stærk vision, der næsten er på niveau med de bedste ’corporate religions’. Et højere formål, der får os til at glemme forskellene – og i stedet fokusere på inklusion af alle vores kolleger, og hvad vi stræber efter at opnå, sammen. Og det kan lade sig gøre, for det har jeg været med til at udvikle og formulere for flere virksomheder.


Problemet er, at stærke virksomhedsreligioner ofte har en tendens til at have en mere markant opdeling i et selvforherligende ’os-og-dem’. Vi er bedre end de andre. ’Survival of the fittest’.


Min næste tanke er derfor at spørge medarbejderne, kunderne, leverandørerne og alle andre, der interagerer med virksomheden, om, hvad der egentlig binder os alle sammen sammen. Hvad ER vores fællesnævner?


Dette har jeg også prøvet flere gange, men aldrig så overbevisende, som da flere virksomheder fusionerede til ENAVATE tilbage i 2015. Resultatet blev et stort og rungende "VI er... og "VI sigter mod...". Der var ikke noget os-og-dem. Der var en fælles rejse med medarbejdere, kunder og hele verden faktisk.


Da vi præsenterede det endelige brand for alle medarbejdere (kaldet teammedlemmer), blev vi mødt med masser af knus. Det samme skete senere, da vi mødte kunder og partnere. Store kram. Og de krammer stadig. COVID-19-restriktionerne bandt dem kun tættere sammen, i hvert fald digitalt.


Som der stod på et slide i præsentationen af deres nye brand:


Det er ikke vores navn, logo og payoff,

der skaber opfattelsen af vores brand.

Det er den måde, vi agerer på i hverdagen.


Alle medarbejdere fik samtidigt en smart fold-ud plakat, der understreger, hvordan VI opfører os:



Krigen i Ukraine, hvor de har 200 ansatte, har bevist værdien af VI-følelsen. Da de første russiske tropper krydsede grænsen, havde virksomhedens ledelse allerede forberedt en plan for at hjælpe medarbejderne i Ukraine. Nogle medlemmer af ledelsesteamet rejste endda til Ukraines grænse for at sørge for evakuering af alle medarbejdere og deres familier.


Og det stoppede ikke der.


Ledelsen tog også initiativ til at samle alle konkurrenter i et stærkt fællesskab med et klart formål om at yde maksimal støtte til alle medarbejdere og deres familier i Microsoft Dynamics udviklings selskaber i Ukraine.

Hvorfor? Dels fordi vi i 2015 spurgte medarbejderne i Ukraine, hvad deres største udfordring var – og de svarede alle som en:


"Hver morgen kigger vi ud ad vinduerne for at se,

om der er russiske kampvogne i gaderne."


Dengang lovede ledelsen at være der, hvis det skulle ske. Og ledelsen holdt deres ord. Vi er ENAVATE er et løfte, der stadig binder dem sammen.


Støt MS Dynamics Community i Ukraine: https://www.dynamicsukraine.org



Så hvordan skaber man en fælles kultur i virksomheden – uden 'os &dem'?


Vi vil altid hævde, at det er klogt at spørge dine medarbejdere / teammedlemmer, hvad de finder vigtigt. Hvis du synes, det lyder som en kompliceret proces, så tro om igen. Det kan sagtens være en naturlig del af jeres kultur at inddrage de vigtigste interessenter i alle større udfordringer. Det åbner ofte for hidtil usete perspektiver af jeres sammenhængskraft. Ligesom hos ENAVATE.


Hvis du vil høre mere om, hvordan du kan involvere alle dine interessenter i en samlet rejse mod virksomhedens vigtigste mål, er du altid mere end velkommen til at kontakte os på The Heart for en ganske uforpligtende snak. Det kan helt sikkert også lade sig gøre for jer.



3 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page